Rådets forordning (WE) ingen 44/2001
af 22 December 2000 r.
om kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil-og handelsretlige
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
Under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, især. 61 tændt. c) I Kunst. 67 afsnit. 1,
heraf [1],
Efter høring af Europa-Parlamentet [2],
Efter at have hørt Det Økonomiske og Sociale [3],
og i betragtning af, Følgende:
(1) Fællesskabet har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som garanteret fri bevægelighed for personer. Formålet med gradvis et sådant område i Fællesskabet, bl.a. retligt samarbejde på det civilretlige område, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for et velfungerende indre marked.
(2) Forskelle mellem de nationale regler om kompetence og anerkendelse af retsafgørelser virker hæmmende for det indre marked. Derfor ESTEMMELSERNE at samle reglerne om kompetence i civil-og handelsretlige område ensartede og forenkle formaliteterne med henblik på en hurtig og enkel anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser fra medlemsstaterne bundet af denne forordning.
(3) Dette område er genstand for retligt samarbejde i civile sager i henhold til. 65 Traktat.
(4) Ifølge fastsat i artikel. 5 Traktatens principper om subsidiaritet og proportionalitet, kan målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne; kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Denne forordning er begrænset til det nødvendige minimum for at nå disse mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at.
(5) Baseret på artikel. 293 Det fjerde led i traktaten, har medlemsstaterne indgået på 27 September 1968 r. Bruxelles-konventionen om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile og kommercielle sager, teksten som ændret ved konventionerne om tiltrædelse af nye medlemsstater i konventionen [4] (herefter benævnt “Bruxelles-konventionen”). Medlemsstaterne og EFTA-stater konkluderede dagen 16 September 1988 r. Lugano-konventionen om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile og kommercielle sager, der er en parallel konvention til Bruxelles 1968 r. Disse konventioner har været genstand for en revision; Rådet godkendte indholdet af den reviderede tekst. De opnåede resultater i denne revision bør sikres.
(6) For at sikre den frie bevægelighed for retsafgørelser i civile og kommercielle sager er et nødvendigt og hensigtsmæssigt, de regler vedrørende kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser fastlægges i en fællesskabsretsakt, der er bindende og gælder umiddelbart.
(7) Anvendelsesområdet for denne forordning, skal omfatte alle, Bortset fra visse veldefinerede områder af lovgivningen, den største civil-og handelsretlige.
(8) Tvister, som denne forordning skal være en tilknytning til det område i de medlemsstater, der bundet af denne forordning. Fælles regler om retternes kompetence bør derfor principielt anvendes, når, når sagsøgte har bopæl i en af disse medlemsstater.
(9) En sagsøgt, der ikke har bopæl på en medlemsstats er generelt underlagt de nationale kompetenceregler, gældende på det område i en medlemsstat, , hvor en domstol, anlægges, og en sagsøgt med bopæl i en medlemsstat, der ikke er bundet af denne forordning, fortsat være underlagt Bruxelles-konventionen.
(10) For at sikre den frie bevægelighed for retsafgørelser skal retsafgørelser truffet i en medlemsstat er bundet af denne forordning, anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat er bundet stat af denne forordning, og selv om, når domsskyldneren har bopæl i et tredjeland.
(11) Regler for jurisdiktion, skal være meget forudsigelig og bør hovedsagelig afhaenge sagsøgte, og dette kompetencekriterium skal altid være, med undtagelse af nogle få veldefinerede situationer, i hvilken genstand for tvisten eller aftale mellem parterne berettiger til et andet tilknytningsmoment. Leder af juridiske enheder skal defineres selvstændigt, således at fælles regler mere gennemsigtige og undgå kompetencekonflikter.
(12) Kompetence er baseret på en stik af bopæl bør suppleres med kompetence baseret på andre switche, der bør frigives på grund af det nære forhold mellem ret og tvist, eller af hensyn til retsplejen.
(13) I relation til forsikring, forbrugeraftaler og beskæftigelse, bør den svage part være beskyttet af reglerne kompetenceregler gunstigere end de almindelige regler.
(14) Med forbehold for enekompetence af denne forordning skal overholdes parternes frihed til et kontraktligt valg af jurisdiktion, med undtagelse af spørgsmål vedrørende forsikring, forbrugeraftaler og beskæftigelse,, som tillod kun begrænset frihed for parterne i et kontraktligt valg af jurisdiktion.
(15) Af hensyn til en harmonisk retspleje bør undgås så vidt, som det er muligt, parallelle procedurer, til de to medlemsstater ikke er i modstrid med hinanden, blev truffet afgørelsen. Skal være en klar og effektiv mekanisme til at afgøre tilfælde af litispendens og relaterede tiltag i forbindelse, samt at forhindre problemer i forbindelse med forskellige bestemmelse af tiden, en sag anses for at være afsluttet. Ved anvendelsen af denne forordning bør dette tidspunkt defineres selvstændigt.
(16) Den gensidige tillid til retsplejen inden for Fællesskabet berettiget, at retsafgørelser truffet i en medlemsstat i henhold til loven, uden nogen særlig behandling, undtagen i tilfælde af en tvist om, hvorvidt.
(17) På grund af denne gensidige tillid er en rimelig, proceduren for at gøre en dom afsagt i en anden medlemsstat, gik hurtigt og effektivt. Erklæring om eksigibilitet skal udstedes næsten automatisk, efter en simpel formel kontrol af de dokumenter, ikke mulighed for retten til embedet af nogen af de hindringer for håndhævelse er fastsat i denne forordning.
(18) Af hensyn til retten til forsvar, men han skal have mulighed for at foretage en appel om eksigibilitet i sagen, , hvor begge parter bliver hørt, hvis den skønner, at en af grundene til nægtelse af fuldbyrdelse. Tilsvarende bør også være til rådighed for ansøgeren, hvis hans anmodning om en afgørelse om eksigibilitet er blevet afvist.
(19) For at sikre kontinuiteten mellem Bruxelleskonventionen og denne forordning skal i henhold til overgangsbestemmelserne. Dette gælder også fortolkningen af Bruxelles-konventionen fra EF-Domstolen. Referat af 1971 r. [5] fortsat finder anvendelse på sagen, på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne forordning allerede i gang.
(20) Det Forenede Kongerige og Irland har meddelt skriftligt i overensstemmelse med artikel. 3 Protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.
(21) I overensstemmelse med artikel. 1 Jeg 2 Protokollen om Danmarks stilling i Danmark, knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Danmark deltager ikke i vedtagelsen af denne forordning, der er derfor ikke bindende for Danmark og ikke i forhold til dens anvendelse.
(22) Fordi forholdet mellem Danmark og medlemsstaterne bundet af denne forordning, Bruxelles-konventionen, Konventionen og protokollen 1971 r. vil fortsat gælde mellem Danmark og medlemsstaterne bundet af denne forordning.
(23) Bruxelles-konventionen også fortsætter i de områder i medlemsstaterne, der falder inden for det geografiske anvendelsesområde, og er udelukket fra denne forordning i henhold til artikel. 299 Traktat.
(24) Af hensyn til konsekvensen bør også gives, at denne forordning berører ikke regler om kompetence og anerkendelse af retsafgørelser, der er fastlagt i særlige fællesskabsretsakter.
(25) Respekten for de internationale forpligtelser indgået af medlemsstaterne, bør denne forordning ikke berøre de aftaler indgået af medlemsstaterne i konventionen om specifikke emner.
(26) For at tage højde for forskellene i lovgivningen i visse medlemsstater de grundlæggende principper, der er fastsat i denne forordning bør lempes i, så vidt det er nødvendigt. Formålet med denne forordning, optages visse bestemmelser i protokollen til Bruxelles-konventionen.
(27) For at muliggøre en harmonisk overgang på visse områder, som protokollen til Bruxelles-konventionen indeholder særlige bestemmelser, i denne forordning fastsættes regler for overgangsperioden, at tage hensyn til den specifikke situation i visse medlemsstater.
(28) Senere end fem år efter ikrafttrædelsen af denne forordning vil Kommissionen fremlægge en rapport om dens anvendelse. Hvis det er nødvendigt, kan Kommissionen fremsætte forslag til tilpasninger.
(29) Bilag I-IV vedrørende nationale kompetenceregler, domstole eller andre kompetente myndigheder og afhjælpning Kommissionen vil ændre baseret på ændringer afgivet af den pågældende; ændring af bilag V og VI vil ske i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28 Juni 1999 r. nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [6],
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
SCOPE
Artikel 1
1. Denne forordning finder anvendelse på det civil-og handelsretlige område, uanset retten. Det omfatter ikke, i særdeleshed, at omsætningen, told-og administrative.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på:
en) civilstand, juridisk kapacitet til at handle, såvel som juridiske repræsentation af enkeltpersoner, de formueretlige virkninger af ægteskabet, lov testamenter og arv;
b) Konkurs, systemer og andre lignende sager;
c) Social Security;
d) voldgift.
3. I denne forordning sigt “Medlemsstat” betyder medlemsstater undtagen Danmark.
KAPITEL II
JURISDIKTION
Sektion 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 2
1. Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning, kan personer, der har bopæl på en medlemsstats område, sagsøges, uafhængigt af deres nationalitet, retterne i denne medlemsstat.
2. Personer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, hvor de bor, anvende de kompetenceregler, der gælder for landets egne statsborgere.
Artikel 3
1. Personer, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges ved retterne i en anden medlemsstat i overensstemmelse med punkt 2-7 i dette kapitel.
2. Især har disse mennesker til at anvende nationale kompetenceregler, der er fastsat i bilag I.
Artikel 4
1. Hvis sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, retternes kompetence i hver enkelt medlemsstat, omfattet af artikel. 22 Jeg 23, afgøres efter lovgivningen i denne stat.
2. Mod sagsøgte, ikke bopæl i en medlemsstat, enhver person med bopæl i en medlemsstat, uanset nationalitet, kan påberåbes i dette land på de eksisterende kompetenceregler dér, især, som er opført i bilag I, som et nationalt.
Sektion 2
Specielle kompetenceregler
Artikel 5
Person, der har bopæl i en medlemsstat, kan sagsøges i en anden medlemsstat:
1) en) i sager vedrørende en kontrakt eller krav, der udspringer af kontrakt – retten på det sted, hvor forpligtelsen blev indgået, eller skulle udføres;
b) i henhold til denne bestemmelse – og medmindre andet er aftalt - opfyldelsessted:
– i tilfælde af et salg af varer – i den medlemsstat,, hvor disse ting i henhold til kontrakten blev leveret eller skulle have været leveret;
– udveksling af tjenesteydelser – i den medlemsstat,, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret;
c) hvis punktet. b) ikke relevant, punkt skal anvendes. en);
2) i forbindelse med vedligeholdelse - ret i, hvor den bidragsberettigede har bopæl eller sædvanligt opholdssted, eller - i tilfælde, hvis sagen er accessorisk i forhold til en sag om status – retten, der har kompetence til at påkende sagen i henhold til sin egen lovgivning, medmindre denne kompetence alene støttes på nationalitet en af parterne;
3) spørgsmål vedrørende en kriminel handling eller en handling eller krav, der udspringer af en sådan handling – retten på det sted, hvor den fandt sted, eller kan være skadelige begivenhed;
4) i et civilt erstatningskrav eller restitutionsture, stammer fra en overtrædelse – for en straffedomstol, som en anklage, medmindre retten i henhold til sin egen lovgivning til at underholde civile retssager;
5) for så vidt angår en tvist fra dattervirksomheder, agentur eller en lignende virksomhed – retten på det sted, hvor filialen, agentur eller en lignende virksomhed;
6) Sager, der fungerer som stifter, “administrator” eller modtager “tillid” nedsat i henhold til loven eller af en skriftlig eller mundtligt med skriftlig – retterne i den medlemsstat,, hvis område “tillid” etableres;
7) i spørgsmål vedrørende bilæggelse af betaling af vederlag for bjærgning, eller en skibsladning eller fragt, der er gældende i forbindelse med aktiviteter relateret til at redde eller hjælpe, retten, kompetence, som den nævnte skibsladning eller fragt:
en) er blevet anholdt for at sikre sådan betaling; eller
b) kan være optaget, men har fået kaution eller anden sikkerhed,
denne bestemmelse finder kun anvendelse, hvis, hvor det hævdes, at sagsøgte ikke har ret til den nævnte skibsladning eller fragt, eller at havde sådan en tid med bjærgning eller bistand.
Artikel 6
En person med bopæl i en medlemsstat, kan endvidere sagsoeges:
1) hvor han er nogle få mennesker – retten på det sted, hvor han opholder sig en af de tiltalte, forudsat at kravene er så tæt forbundet, at det er ønskeligt at behandle og bestemme den samlede for at undgå problemet i separate sager uforenelige retsafgørelser;
2) i sager vedrørende en garanti eller garanti eller adcitationssagen – retten, hvor den oprindelige sag, medmindre denne kun er anlagt med det formål at fjerne ham fra kompetencen for den ret ville være kompetent;
3) i sager vedrørende modkravet, som er baseret på samme kontrakt, eller på de samme faktiske omstændigheder, som det oprindelige krav var baseret – retten, hvor den oprindelige hovedkravet er anlagt;
4) sager om kontrakt eller krav, der udspringer af kontrakten, og sagen kan forenes med en sag mod samme sagsøgte for de tinglige rettigheder over fast – retten i en medlemsstat, , hvor ejendommen er beliggende.
Artikel 7
Hvis denne forordning en ret i en medlemsstat har kompetence i sager om ansvar i forbindelse med brugen eller driften af et fartøj, så også i sager vedrørende ansvarsbegrænsning afgør denne ret eller enhver anden ret erstattes i stedet lovgivningen i denne stat.
Sektion 3
Kompetence i forsikringssager
Artikel 8
Med forbehold af artikel. 4 I Kunst. 5 Item 5 i sager vedrørende forsikring, afgøres kompetencen efter denne afdeling.
Artikel 9
1. En forsikringsgiver, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges:
en) retterne i den medlemsstat,, hvor han opholder sig;
b) i en anden medlemsstat, i sager af forsikringstageren, sikrede eller forsikringen – retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl; eller
c) hvis han er co, retten i en medlemsstat, der er anlagt sag mod den ledende assurandør.
2. Hvis forsikringsselskabet ikke har bopæl i en medlemsstat, men har en filial, agentur eller en lignende virksomhed i den medlemsstat,, i tvister, som deres aktiviteter behandles som, som om han var bosat på denne medlemsstats.
Artikel 10
I sager om ansvarsforsikring eller ejendomsforsikring forsikringsgiveren kan sagsøges ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået. Det samme princip gælder, hvis fast ejendom og løsøre er dækket af forsikringsaftalen, og begge er negativt påvirket af den samme begivenhed.
Artikel 11
1. For så vidt angår ansvarsforsikring forsikringsgiveren kan sagsøges, hvor den oprindelige hovedkravet er anlagt mod den sikrede offer, så vidt er tilladt ved lov af retten.
2. Artikler. 8, 9 Jeg 10 gælder for sager anlagt af skadelidte direkte mod forsikringsgiveren, hvor sådanne direkte sagsanlæg.
3. Såfremt lovgivningen om et sådant direkte sagsanlæg indeholder, at forsikringstageren eller den forsikredes, den samme ret skal have jurisdiktion over de personer,.
Artikel 12
1. Med forbehold af artikel. 11 afsnit. 3 forsikringsgiver kan kun anlægge sag ved retterne i den medlemsstat,, , hvor sagsøgte har bopæl, uanset, om han er forsikringstager, forsikret eller drager fordel af forsikring.
2. Dette afsnit berører ikke retten til at fremsætte modfordringer ved den ret, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit behandler hovedkravet.
Artikel 13
Bestemmelserne i denne afdeling kan kun fraviges ved en aftale,
1) hvis kontrakten er indgået, efter at tvisten er opstået; eller
2) der giver forsikringstageren, sikrede eller begunstigede af forsikring til at anlægge sag ved andre retter end dem, der er nævnt i dette afsnit; eller
3) der er indgået mellem en forsikringstager og en forsikringsgiver, som på det tidspunkt, hvor aftalen bopæl eller sædvanligt opholdssted i samme medlemsstat, at retfærdiggøre kompetence for retterne i denne stat, selv om, hvor skadetilføjelsen er foregået i udlandet, medmindre en sådan aftale ikke er i strid med lovgivningen i denne stat; eller
4) der er indgået af en forsikringstager, ikke bopæl i en medlemsstat, med undtagelse af den obligatoriske forsikring eller forsikring af fast ejendom beliggende i en medlemsstat; eller
5) hvor det drejer sig om forsikringsaftaler, der dækker en eller flere risici, nævnt i artikel. 14.
Artikel 14
Omfanget af regulering af kunst. 13 Item 5 risici er følgende:
1) skade:
en) søgående skibe, anlæg beliggende offshore eller på åbent hav, eller fly, som følge af de risici, der er forbundet med deres anvendelse til kommercielle formål;
b) varer i transit bortset fra passagerers bagage, hvor varerne transporteres udelukkende eller delvist af sådanne skibe eller luftfartøjer;
2) nogen form for ansvar, med undtagelse af ansvar for fysisk skade på passagerer eller beskadigelse af deres bagage:
en) som følge af brugen eller driften af skibe, udstyr eller fly, omhandlede 1 tændt. en), medmindre - som vedrører sidstnævnte – lovgivningen i den medlemsstat,, hvor luftfartøjet er registreret, forbyder aftaler om værneting ved forsikring af sådanne risici;
b) for skader forårsaget af varer i transit som beskrevet i afsnit 1 tændt. b);
3) økonomiske tab i forbindelse med brugen eller driften af skibe, udstyr eller fly, omhandlede 1 tændt. en), navnlig tab af fragt eller charter;
4) enhver risiko i forbindelse med nogen af dem er nævnt i stk 1-3;
5) uanset punkt 1-4, alle “store risici” som defineret i Rådets direktiv 73/239/EØF [7], ændret ved Rådets direktiv 88/357/EØF [8] Jeg 90/618/EWG [9], i den aktuelle version af hver.
Sektion 4
Kompetence i sager om forbrugeraftaler
Artikel 15
1. I spørgsmål i relation til kontrakten eller krav til kontrakten, indgået af en person, forbruger, til, som ikke kan betragtes som et erhverv på den person,, kompetencen skal afgøres i henhold til dette afsnit, uden at dette berører artikel. 4 oraz kunst. 5 Item 5,
en) en kontrakt om rate salg af varer; eller
b) en kontrakt for et lån skal tilbagebetales i rater eller anden låneaftale, som er beregnet til finansiering af køb af varer; eller
c) I alle andre tilfælde, den anden part i aftalen i den medlemsstat,, område, hvor forbrugeren har bopæl, udøver en erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed eller sådanne aktiviteter på nogen måde rettet til staten eller mod flere stater inklusive denne medlemsstat, og kontrakten er omfattet af denne aktivitet.
2. Hvis kontrakten med den forbruger, der ikke har bopæl i en medlemsstat, men har en filial, agentur eller en lignende virksomhed i den medlemsstat,, Det vil blive behandlet i tvister vedrørende deres forretning, som om han var bosat i den pågældende stats område.
3. Dette afsnit gælder ikke for aftaler om transport, med undtagelse af rejsekontrakter i bytte for at give en samlet pris, en kombination af rejse og ophold.
Artikel 16
1. En forbruger kan anlægge sag mod sin kontrakt enten ved retterne i den medlemsstat,, hvor den pågældende part har bopæl, eller ved retten i, hvor forbrugeren har bopæl.
2. Kontrahenten kan anlægge sag mod en forbruger kun ved retterne i den medlemsstat,, hvor forbrugeren har bopæl.
3. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke retten til at fremsætte modfordringer ved den ret, der, i overensstemmelse med denne afdeling, er den oprindelige behandler hovedkravet.
Artikel 17
Bestemmelserne i denne afdeling kan kun fraviges ved en aftale,
1. hvis kontrakten er indgået, efter at tvisten er opstået; eller
2. der giver forbrugeren ret til at anlægge sag ved andre retter end de i dette afsnit; eller
3. er indgået mellem forbrugeren og entreprenøren, som på det tidspunkt, hvor aftalen bopæl eller sædvanligt opholdssted i samme medlemsstat, og den aftale, som giver retterne i denne medlemsstat, medmindre en sådan aftale ikke er i strid med lovgivningen i denne stat.
Sektion 5
Kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler
Artikel 18
1. I sager om individuelle ansættelseskontrakt eller et krav om individuel ansættelseskontrakt, kompetence afgøres i denne afdeling, uden at dette berører artikel. 4 I Kunst. 5 Item 5.
2. Hvis arbejdsgiveren, hvorfra arbejdstageren indgår en individuel ansættelseskontrakt, ikke har bopæl i en medlemsstat, men har en filial, agentur eller en lignende virksomhed i den medlemsstat,, Dette vil blive behandlet i tvister vedrørende deres forretning, som om han var bosat på denne medlemsstats.
Artikel 19
En arbejdsgiver bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges:
1) retterne i den medlemsstat,, hvor han opholder sig; eller
2) i en anden medlemsstat
en) retten på det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører eller sidste udføres normalt sit arbejde; eller
b) hvis arbejdstageren ikke saedvanligvis eller normalt ikke giver arbejde i et og samme land - før retten på det sted, hvor der er eller var beliggende, som har antaget arbejdstageren.
Artikel 20
1. En arbejdsgiver kan kun anlægge sag ved retterne i den medlemsstat,, hvor medarbejderen er hjemmehørende.
2. Dette afsnit berører ikke retten til at fremsætte modfordringer ved den ret, der, i overensstemmelse med denne afdeling, er den oprindelige behandler hovedkravet.
Artikel 21
Bestemmelserne i denne afdeling kan kun fraviges ved en aftale,
1) hvis kontrakten er indgået, efter at tvisten er opstået; eller
2) der giver arbejdstageren ret til at anlægge sag ved andre retter end de i dette afsnit.
Sektion 6
Enekompetence
Artikel 22
Uanset bopæl skal have enekompetence:
1) Sager, om rettigheder over fast ejendom, leje eller forpagtning af fast ejendom – retterne i den medlemsstat,, hvor ejendommen er beliggende.
Men i sager om udlejning af fast ejendom, indgået til midlertidig privat brug, højst seks på hinanden følgende måneder, domstole også have kompetence i en medlemsstat, , hvor sagsøgte har bopæl, hvis lejeren er en fysisk person, udlejer og lejer eller forpagter har bopæl i samme medlemsstat;
2) Sager, vedrører gyldigheden, ugyldighed eller opløsning af selskabet eller juridisk person eller gyldigheden af beslutninger truffet af deres organer – retterne i den medlemsstat,, hvor virksomheden eller juridisk person er etableret. Ved fastsættelsen af, at sædet, domstolen anvender sine regler for international privatret;
3) Sager, beskæftiger sig med gyldigheden af indførelser i offentlige registre – retterne i den medlemsstat,, hvor registret føres;
4) Sager, beskæftiger sig med registrering eller gyldighed af patenter, Varemærke, mønstre og modeller, eller andre tilsvarende rettigheder forpligtet til at være deponeret eller registreret – retterne i den medlemsstat,, hvor deponering eller registrering eller ansøgning eller registrering var enten en fællesskabsretsakt eller en international aftale, skal være, der har fundet sted.
Med forbehold af den kompetence, af Den Europæiske Patentmyndighed i henhold til konventionen om meddelelse af europæiske patenter, undertegnet i München den 5 Oktober 1973 R., retterne i hver medlemsstat, uanset bopæl, enekompetence i alle sager om udstedelse eller gyldigheden af et europæisk patent for denne stat;
5) i en sag, beskæftiger sig med fuldbyrdelse af retsafgørelser – retterne i den medlemsstat,, hvori udførelsen bør finde sted, eller var.
Sektion 7
Aftale om værneting
Artikel 23
1. Hvis parterne, hvoraf mindst én har bopæl i en medlemsstat, aftalt, , at en ret eller retterne i en medlemsstat, skal løse uenighed eller tvist er opstået, som kan resultere kom fra et bestemt retsforhold, en ret eller retterne i denne medlemsstat have jurisdiktion. Den eller de retter i denne stat har enekompetence, medmindre parterne har aftalt andet. En sådan aftale om værneting skal være:
en) skriftligt eller mundtligt med skriftlig; eller
b) som, der er i overensstemmelse med praksis, der er etableret mellem parterne; eller
c) i international handel - i form svarende til den skik handel, som parterne vidste eller havde at vide, og at aftaler af denne art i et bestemt område af handelen er almindeligt kendt, og som konstant observere.
2. Elektroniske midler, som giver en permanent registrering af aftalen skal svare til at skrive.
3. Såfremt en sådan aftale er indgået af parter, Ingen af dem har bopæl på territoriet i en medlemsstat, retterne i de øvrige medlemsstater, kan ikke udelukke, medmindre aftalt domstolen valgt eller domstole har erklæret sig inkompetente.
4. Hvis betingelserne i skriftligt til udnævnelsen “tillid” blevet identificeret, en sag anlagt mod grundlæggeren af, “administrator” eller modtager “tillid” at anerkende domstolen eller domstolene i en medlemsstat, at denne ret eller disse domstole har enekompetence, hvis forholdet mellem disse personer eller om deres rettigheder og pligter inden for “tillid”.
5. Aftaler om kompetence og de relevante bestemmelser er indeholdt i begreberne kald “tillid” ingen retskraft, hvis de strider mod bestemmelserne i artikel. 13, 17 Jeg 21 eller hvis domstolene, hvis kompetence er blevet deaktiveret af parterne i kontrakten, skal have enekompetence i henhold til artikel. 22.
Artikel 24
Hvis retten i en medlemsstat har kompetence i henhold til andre bestemmelser i denne forordning, Det opnår jurisdiktion, hvis sagsøgte for retten som træder en udseende. Denne regel gælder ikke, hvis sagsøgte giver møde for dette formål, at bestride rettens kompetence, eller såfremt en anden ret i henhold til artikel. 22 enekompetence.
Sektion 8
Prøvelse af kompetencen og af sagens antagelse
Artikel 25
Den ret i en medlemsstat konstaterer, fra kontoret ingen kompetence, hvis du bliver bedt ham om at identificere de tilfælde, der falder ind under artikel. 22 den eksklusive kompetence for retterne i en anden medlemsstat.
Artikel 26
1. Hvis den sagsøgte, der er bosat i en medlemsstat, kan sagsøges i en anden medlemsstat, og ikke giver møde, retten af egen drift finder ingen kompetence, hvis den ikke er kompetent stammer fra bestemmelserne i denne forordning.
2. Retten suspenderede sagen, indtil afgørelsen, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument i så god tid til at forberede sit forsvar, eller at det har truffet alle nødvendige skridt til at.
3. Bestemmelserne i stk. 2 erstattet af bestemmelserne i artikel. 19 Rådets forordning (WE) ingen 1348/2000 af 29 Maj 2000 r. om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager i medlemsstaterne [10], hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skulle fremsendes fra én medlemsstat til en anden medlemsstat i henhold til denne forordning.
4. Hvis bestemmelserne i forordning (WE) ingen 1348/2000 ikke relevant, kunst rum. 15 Haag-konventionen af 15 November 1965 r. forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager, hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument har skullet sendes i overensstemmelse med konventionen.
Sektion 9
Lis pendens – sager, der relaterer til hinanden
Artikel 27
1. Hvis de retter i forskellige medlemsstater, indtil der involverer samme krav mellem de samme parter, domstol, anlægges senere, egen drift udsætte sagen, indtil det tidspunkt, hvor kompetencen for den ret, før den første anlagt.
2. Hvis kompetencen for den ret, før den første anlagt, domstol, anlægges senere, stater inkompetent til fordel for denne ret.
Artikel 28
1. Hvis retterne i forskellige medlemsstaters sager verserer, at blive hos dig i forhold til, enhver domstol, anlægges senere, kan udsætte sagen.
2. Hvis disse sager verserer i første instans, enhver domstol, anlægges senere, efter anmodning fra staten også inkompetent, hvis retten, før den første anlagt, har kompetence i sådanne spørgsmål, en forening er tilladt i henhold til loven.
3. I forbindelse med denne artikel, skal betragtes, at tingene er med dig i forhold til, hvis de er så tæt forbundet, at det er ønskeligt at behandle og bestemme den samlede for at undgå problemet i separate sager uforenelige retsafgørelser.
Artikel 29
Hvis sagen inden enekompetence flere retter, domstol, anlægges senere, finder ingen kompetence til retten, før den første anlagt.
Artikel 30
Ved anvendelsen af dette afsnit, sagen blev indbragt for retten:
1) på, når det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument indleveres til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at gribe ind, som han var forpligtet til at tage at få dokumentet forkyndt for sagsøgte; eller
2) hvis det skal forkyndes, før det indleveres til retten dokumentet - i øjeblikket, den myndighed, der er ansvarlig for tjenesten modtages, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at gribe ind, som han var forpligtet til at tage dokumentet indleveret til retten.
Sektion 10
Midlertidige foranstaltninger, herunder beskyttelsesforanstaltninger
Artikel 31
Begæringen om foreløbige forholdsregler, herunder beskyttelsesforanstaltninger, i henhold til lovgivningen i den medlemsstat,, kan indgives til retterne i denne stat selv, hvis, hvor henhold til denne forordning, uanset inden for kompetencen for retterne i en anden medlemsstat.
KAPITEL III
ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE
Artikel 32
Ved anvendelsen af denne forordning “dom” enhver afgørelse truffet af en domstol i en medlemsstat, uanset, om sætningen er defineret som, beslutning, beslutning eller fuldbyrdelsesordre, herunder bestemmelsen om beskatning af omkostninger ved en embedsmand ved retten.
Sektion 1
Anerkendelse
Artikel 33
1. En dom afsagt i én medlemsstat anerkendes i andre medlemsstater, uden nogen særlig procedure.
2. Hvis tvisten er spørgsmålet om anerkendelse af en retsafgørelse, da parterne, der bygger på anerkendelsen af en dom, i en tvist, kan, omtalt i afsnit 2 Jeg 3 dette kapitel, anmode om en afgørelse, at dommen skal anerkendes.
3. Hvis anerkendelsen påberåbes i en tvist ved en domstol i en medlemsstat, en løsning af denne sag afhænger anerkendelse, Retten kan bestemme, at.
Artikel 34
Dom må ikke anses for at, hvis:
1) anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat,, , som der søges om anerkendelse;
2) sagsøgt, der ikke er i udebleven, ikke er blevet forkyndt med indledende processkrift eller et tilsvarende dokument i så god tid og på en måde sætter ham i stand til at forberede sit forsvar, medmindre sagsøgte har undladt at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at;
3) afgørelsen er uforenelig med en afgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat,, , som der søges om anerkendelse;
4) afgørelsen er uforenelig med en tidligere retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland indebærer samme krav mellem de samme parter, forudsat at den tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat,, , som der søges om anerkendelse.
Artikel 35
1. Dom anses ikke for, hvis i modstrid med bestemmelserne i afsnit 3, 4 Jeg 6 Kapitel II eller i tilfælde omhandlet i artikel. 72.
2. Undersøgelse af hensyn til kompetence, der er nævnt i punkt. 1 domstol eller anden kompetent myndighed i den stat, , som der søges om anerkendelse, er bundet af de faktiske omstændigheder, på hvilke retten i en medlemsstat i domsstaten har støttet sin kompetence.
3. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1, Kompetencen for retterne i en medlemsstat af oprindelse kan ikke revideret. Kompetence regler ikke hører til den offentlige orden i henhold til. 34 Item 1.
Artikel 36
En udenlandsk dom kan ikke være på nogen måde substansen.
Artikel 37
1. Den ret i en medlemsstat, før som anerkendelse af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat, kan udsætte sagen, hvis dommen er blevet indgivet en ordinær appel.
2. Den ret i en medlemsstat, før som anerkendelse af en retsafgørelse truffet i Irland eller Det Forenede Kongerige, kan udsætte sagen, såfremt fuldbyrdelsen er udsat i domsstaten på grund af en appel.
Sektion 2
Øvelse
Artikel 38
1. En dom afsagt i en medlemsstat, og at staten kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, fuldbyrdes, hvis den er blevet erklæret om anvendelsen af enhver.
2. Men i Det Forenede Kongerige, sådan en dom kan fuldbyrdes i England og Wales, Skotland eller Nordirland, hvis ansøgningen er blevet registreret med henblik på fuldbyrdelse i den pågældende del af Det Forenede Kongerige.
Artikel 39
1. Ansøgningen skal indgives til den ret eller kompetente myndighed, der i listen i bilag II.
2. Den stedlige kompetence afgøres på grundlag af bopæl af debitor eller til det sted,, hvor udførelsen skal udføres.
Artikel 40
1. Fremgangsmåden ved fremsættelse af anmodningen, lovgivningen i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen.
2. Ansøgeren skal give en adresse i byretten, , hvori en ansøgning. Hvis lovgivningen i fuldbyrdelsesmedlemsstaten ikke indeholder bestemmelser om indretning af en sådan adresse, ansøgeren viser et repræsentativt procesfuldmægtig.
3. Ansøgningen skal ledsages af de dokumenter nævnt i artikel. 53.
Artikel 41
Efter formaliteterne i artikel. 53 umiddelbart efterfulgt af en afgørelse om eksigibilitet, uden prøvelse efter artikel. 34 Jeg 35. Debitor i denne fase af sagen er ikke at fremsætte bemærkninger.
Artikel 42
1. Afgørelsen om ansøgningen om en afgørelse om eksigibilitet, skal straks bringes til bekendtgørelsen i den form foreskrevet i lovgivningen i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen.
2. Den om eksigibilitet, og, Hvis du ikke allerede har, Dommen skal forkyndes for debitor.
Artikel 43
1. Begge parter kan anke afgørelsen vedrørende ansøgningen om håndhævelsen.
2. Appellen til retten er angivet i listen i bilag III.
3. Appellen er anerkendt i overensstemmelse med reglerne om kontradiktorisk procedure, , hvor begge parter bliver hørt.
4. Hvis skyldneren undlader at møde for retten en appel af ansøgeren, kunst. 26 afsnit. 2-4 Bruges også, hvor skyldneren ikke har bopæl på territoriet i en medlemsstat.
5. En appel om eksigibilitet skal indgives inden en måned efter den er blevet forkyndt. Hvis debitor har bopæl i en anden medlemsstat end den, der, hvor eksigibilitet, er fristen for appel to måneder og løber fra datoen for forkyndelsen, debitor personligt eller i hans lejlighed. Forlængelse af denne periode på grund af afstanden.
Artikel 44
Den afgørelse, der i appelsagen, kan kun indgives af klagen i overensstemmelse med bilag IV.
Artikel 45
1. Den domstol, der behandler en appel i henhold til artikel. 43 albo kunst. 44 eksigibilitet kan ikke nægte eller tilbagekalde kun en af de grunde, der er anført i rt.. 34 Jeg 35. Retten straks.
2. En udenlandsk dom kan ikke være på nogen måde substansen.
Artikel 46
1. Den domstol, der behandler en appel i henhold til artikel. 43 albo kunst. 44 kan på anmodning fra den bidragspligtige, Hvis domsstaten er indgivet mod en ordinær appel, eller hvis tiden for en sådan appel endnu ikke er udløbet; i sidstnævnte tilfælde kan retten fastsætte en frist, inden for hvilken en appel skal indgives.
2. Såfremt retsafgørelsen er truffet i Irland eller Det Forenede Kongerige, enhver form for appel eller genoptagelse i den medlemsstat, domsstat anses som et ordinært retsmiddel ved anvendelsen af stk. 1.
3. Den pågældende ret kan endvidere gøre fuldbyrdelsen betinget af,, bestemmes af dem, sikkerhed.
Artikel 47
1. Hvis dommen skal anerkendes i overensstemmelse med denne forordning, ingen hindringer for brug af ansøgeren i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, håndhævelse af foreløbige foranstaltninger, herunder beskyttelsesforanstaltninger, uden en afgørelse om eksigibilitet i henhold til artikel. 41.
2. Erklæringen om eksigibilitet tilladelse til anvendelse af disse foranstaltninger.
3. Under tid til en appel i henhold til artikel. 43 afsnit. 5 og tidspunktet for diagnosen, kan en appel ikke gennemføres af fuldbyrdelse, med undtagelse af beskyttelsesforanstaltninger.
Artikel 48
1. Når en udenlandsk dom om flere krav gældende i retssagen, og fuldbyrdelse ikke kan gives til alle krav, domstol eller den kompetente myndighed skal give den til en eller flere af.
2. En ansøger kan anmode om en erklæring om eksigibilitet er begrænset til dele af beslutningen.
Artikel 49
En udenlandsk dom, der bestiller en periodisk betaling straf skal være eksigible i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen kun, hvis mængden af sanktionen ikke er endeligt fastsat af retterne i den medlemsstat, oprindelseslandet.
Artikel 50
Ansøgeren, som domsstaten har fået hel eller delvis retshjælp eller fritagelse for gebyrer og omkostninger, brug i de retssager i dette afsnit med den mest hensigtsmæssige behandling i retshjælp eller fritagelse for gebyrer og omkostninger, i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen.
Artikel 51
På denne side, der i én medlemsstat anmoder om fuldbyrdelse af en dom afsagt i en anden medlemsstat, Du kan ikke på grund af denne, der er en udlænding eller at det er i en medlemsstat, håndhævelse af bopæl eller ophold, pålægge en forpligtelse til at deponere depositum omkostningerne ved processen eller, uanset deres navn.
Artikel 52
I sager om fuldbyrdelse i en medlemsstat af håndhævelsen kan ikke opkræve gebyr, afgift eller gebyr, beregnet af det omtvistede beløb.
Sektion 3
Fælles bestemmelser
Artikel 53
1. Side, som bygger på anerkendelse eller begærer fuldbyrdelse, skal fremlægge en genpart af afgørelsen, der opfylder de nødvendige betingelser for at fastslå ægtheden.
2. Med forbehold af artikel. 55 side, ansøgning om en erklæring om eksigibilitet, skal endvidere fremlægge den attest, i overensstemmelse med artikel. 54.
Artikel 54
Den kompetente ret eller myndighed i den stat, hvor dommen blev, spørgsmål, anmodning, certifikat, ved hjælp af formularen i bilag V til denne forordning.
Artikel 55
1. Hvis certifikatet i henhold til artikel. 54 ikke præsenteret, domstol eller den kompetente myndighed kan fastsætte en frist for dens tilvejebringelse eller anerkende et tilsvarende dokument eller fritage fra forpligtelsen til at give et certifikat, Såfremt yderligere afklaring anses for unødvendige.
2. Hvis den domstol eller anden kompetent myndighed, en oversættelse af dokumenter. Oversættelsen skal bekræftes af en person til at gøre det i en af medlemsstaterne.
Artikel 56
Dokumenter, omhandlet i artikel. 53 Jeg w kunst. 55 afsnit. 2 og godkendelsesprocessen, hvis denne er blevet tildelt, ikke kræver legalisering eller tilsvarende formalitet.
KAPITEL IV
AUTENTISKE DOKUMENTER OG RETSFORLIG
Artikel 57
1. Officielle dokumenter udarbejdet og eksigible i en medlemsstat, vil være omfattet af en erklæring om eksigibilitet i en anden medlemsstat, anmodning, i en sag i henhold til artikel. 38 og efterfølgende. Den domstol, der behandler en appel i henhold til artikel. 43 albo kunst. 44 eksigibilitet kan ikke nægte eller tilbagekalde kun, Hvis gennemførelsen af instrumentet er åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, implementering.
2. Autentiske instrumenter i henhold til punkt. 1 også betragtes som indgået med administrative myndigheder eller bekræftet af denne myndighed eller en aftale om underholdspligt.
3. Den producerede instrument skal opfylde de nødvendige betingelser for at fastslå dets ægthed i den medlemsstat,, der blev trukket.
4. Bestemmelserne i § 3 Kapitel III skal anvendes. Den kompetente myndighed i den stat, hvor et officielt bekræftet dokument er blevet udarbejdet, spørgsmål, anmodning, certifikat, ved hjælp af formularen i bilag VI til denne forordning.
Artikel 58
Et forlig indgået for en ret under sagen og som er eksigible i den medlemsstat,, hvori det hedder, vil blive udført i en medlemsstat håndhævelse under de samme betingelser som officielt bekræftede dokumenter. Den kompetente ret eller myndighed i den stat, hvor et retsforlig er blevet indgået, spørgsmål, anmodning, certifikat, ved hjælp af formularen i bilag V til denne forordning.
KAPITEL V
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 59
1. For at bestemme, om en part har bopæl i en medlemsstat, hvis sagen er anlagt sagen, domstolen anvende sin egen lov.
2. Hvis en part ikke bopæl i en medlemsstat, hvis sagen er anlagt sagen, for at fastslå, om parten har bopæl i en anden medlemsstat, anvende loven i denne stat.
Artikel 60
1. Ved anvendelsen af denne forordning, virksomheder og juridiske personer, der er hjemmehørende på det sted,, hvori:
en) deres hjemsted; eller
b) centrale administration; eller
c) hovedvirksomhed.
2. I Det Forenede Kongerige og Irland “hjemsted” betyder, hjemsted eller, hvis der ikke findes nogen steder - place of incorporation (place of incorporation) eller, hvis en sådan findes ingen steder - et sted, i henhold til lovgivningen, som oprettelsen fandt sted (antagelse).
3. For at bestemme, eller “tillid” er etableret i en medlemsstat, hvis sagen er anlagt sagen, domstolen anvender sine regler for international privatret.
Artikel 61
Uden at dette berører gunstigere bestemmelser i den nationale lovgivning, der har bopæl personer i det område i en medlemsstat, der bliver retsforfulgt på grund af en utilsigtet overtrædelse før den strafferetlige domstole i en anden medlemsstat, som de ikke er statsborgere, kan repræsenteres af autoriserede personer, selv om de ikke give personligt. Dog kan retten kræve personligt fremmøde; i tilfælde af manglende vises en dom på krav fra det retsforhold i civilretlige, udstedt uden mulighed for sit forsvar, behøver ikke anerkendes eller fuldbyrdes i andre medlemsstater.
Artikel 62
I Sverige, betalningsföreläggande i sager (Stævningen procedure) bistand (accessoriske sagen) Konceptet “domstol” også svensk kronofogdemyndighet (håndhævelse kontor).
Artikel 63
1. En person med bopæl i Luxembourg, sagsøgt ved en ret i en anden medlemsstat i henhold til artikel. 5 Item 1 kan påberåbe sig kompetence for denne ret, Hvis destinationen for levering af de varer eller tjenesteydelser er i Luxembourg.
2. Hvis i overensstemmelse med stk. 1 destination for levering af de varer eller tjenesteydelser er i Luxembourg, enhver aftale om værneting kun, det er blevet accepteret skriftligt eller mundtligt skriftligt i henhold til artikel. 23 afsnit. 1 tændt. en).
3. Denne artikel gælder ikke for aftaler om levering af finansielle tjenesteydelser.
4. Denne artikel gælder for en periode på seks år fra ikrafttrædelsen af denne forordnings.
Artikel 64
1. I tvister mellem skibsføreren og besætningen på et skib indregistreret i Grækenland eller Portugal mod vederlag eller andre betingelser i tjeneste for retterne i en medlemsstat undersøger, om den diplomatiske eller konsulære medarbejder er ansvarlig for skibet er blevet underrettet om tvisten. Det kan handle, når repræsentant er blevet underrettet.
2. Denne artikel gælder for en periode på seks år fra ikrafttrædelsen af denne forordnings.
Artikel 65
1. Kompetence i artikel. 6 Item 2 I Kunst. 11 i sager vedrørende en garanti eller garanti eller mod tredjemand kan ikke realiseres, enten i Tyskland, ani w Austrii. Enhver, der har bopæl i en anden medlemsstat, kan sagsøges i retten:
en) i Tyskland - i overensstemmelse med artikel. 68 og 72-74 af retsplejeloven (Retsplejelov) bekendtgørelser;
b) i Østrig - i overensstemmelse med artikel. 21 Retsplejelov (Retsplejelov) til meddelelser.
2. Domme afsagt i andre medlemsstater i henhold til artikel. 6 afsnit. 2 I Kunst. 11 anerkendes og fuldbyrdes i Tyskland og Østrig i overensstemmelse med kapitel III. Virkningerne af, som domme afsagt i disse stater måtte have i henhold til stk. 1 over for tredjemand, vil også blive anerkendt i andre medlemsstater.
ROZDZIAŁ VI
OVERGANG
Artikel 66
1. Bestemmelserne i denne forordning finder kun anvendelse på retssager, og officielle dokumenter, der er blevet bragt eller indgivet efter dens ikrafttræden.
2. Hvis sagen er anlagt i domsstaten før ikrafttrædelsen af denne forordnings, domme efter denne dato, skal anerkendes og fuldbyrdes i overensstemmelse med kapitel III:
en) hvis sag blev anlagt i hjemlandet efter, Bruxelles-konventionen eller Lugano-konventionen trådte i kraft i både domsstaten, og i den medlemsstat,, hvor sagen blev anlagt;
b) I alle andre tilfælde, hvis retten havde kompetence i henhold til bestemmelserne i, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II i den jurisdiktion eller kontrakt, som var i kraft på tidspunktet for indgivelsen af en aktion mellem domsstaten og den medlemsstat,, hvor sagen blev anlagt.
ROZDZIAŁ VII
FORHOLDET TIL ANDRE INSTRUMENTER
Artikel 67
Denne forordning berører ikke anvendelsen af, om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i specifikke spørgsmål, som er indeholdt i EF-lovgivningen eller ifølge lovgivningen i medlemsstaterne, harmoniseret i henhold til sådanne handlinger.
Artikel 68
1. Denne forordning erstatter i forbindelserne mellem medlemsstaterne i Bruxelles-konventionen, undtagen hvad angår de områder i medlemsstaterne, der falder ind under det geografiske anvendelsesområde for denne konvention, og som i henhold til artikel. 299 Traktaten skal udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.
2. For så vidt angår denne forordning erstatter forholdet mellem medlemsstaterne af bestemmelserne i Bruxelles-konventionen, henvisninger til konvention skal fortolkes som henvisninger til denne forordning.
Artikel 69
Med forbehold af artikel. 66 afsnit. 2 oraz kunst. 70 Denne forordning erstatter de forbindelser mellem medlemsstaterne og de følgende konventioner og aftaler:
– Konventionen mellem Belgien og Frankrig om retternes kompetence, Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, voldgiftskendelser og officielt, undertegnet i Paris den 8 Juli 1899 R.,
– Konventionen mellem Belgien og Nederlandene om retternes kompetence, Konkurs, samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, voldgiftskendelser og officielt, undertegnet i Bruxelles den 28 markere 1925 R.,
– Konventionen mellem Frankrig og Italien om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, undertegnet i Rom den 3 Juni 1930 R.,
– Konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Den Franske Republik om gensidig fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, og protokol, undertegnet i Paris den 18 Januar 1934 R.,
– Konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Kongeriget Belgien om gensidig fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, og protokol, undertegnet i Bruxelles den 2 Maj 1934 R.,
– Konventionen mellem Tyskland og Italien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, undertegnet i Rom den 9 markere 1936 R.,
– Konventionen mellem Belgien og Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende underholdsforpligtelser, undertegnet i Wien den 25 Oktober 1957 R.,
– Konventionen mellem Tyskland og Belgien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og voldgiftskendelser og officielt bekræftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Bonn den 30 Juni 1958 R.,
– Konventionen mellem Nederlandene og Italien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, undertegnet i Rom den 17 April 1959 R.,
– Konventionen mellem Tyskland og Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Wien den 6 Juni 1959 R.,
– Konventionen mellem Belgien og Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, voldgiftskendelser og officielt bekræftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Wien den 16 Juni 1959 R.,
– Konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland om gensidig anerkendelse af retsafgørelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Bonn den 14 Juli 1960 R.;
– Konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil-og handelsretlige område, undertegnet i Wien den 14 Juli 1961 R., med ændring af protokol, undertegnet i London den 6 markere 1970 R.;
– Konventionen mellem Grækenland og Tyskland om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Athen den 4 November 1961 r.
– Konventionen mellem Belgien og Italien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og andre eksigible dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 6 April 1962 R.;
– Konventionen mellem Nederlandene og Tyskland om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og andre eksigible dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Haag den 30 August 1962 R.;
– Konventionen mellem Nederlandene og Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Haag den 6 Februar 1963 R.;
– Konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Republikken Italien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil-og handelsretlige område, undertegnet i Rom den 7 Februar 1964 R., med ændring af protokol, undertegnet i Rom den 14 Juli 1970 R.;
– Konventionen mellem Frankrig og Østrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter i borgerlige sager, undertegnet i Wien den 15 Juli 1966 R.;
– Konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Kongeriget Nederlandene om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, undertegnet i Haag den 17 November 1967 R.;
– Konventionen mellem Spanien og Frankrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og voldgiftskendelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Paris den 28 Maj 1969 R.,
– Konventionen mellem Luxembourg og Østrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Luxembourg den 29 Juli 1971 R.,
– Konventionen mellem Italien og Østrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, Retsforlig og Authentic, undertegnet i Rom den 16 November 1971 R.,
– Konventionen mellem Spanien og Italien om retshjælp og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, undertegnet i Madrid den 22 Maj 1973 R.,
– Konventionen mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige, undertegnet i København den 11 Oktober 1977 R.,
– Konventionen mellem Østrig og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, underskrevet i Stockholm den 16 September 1982 R.,
– Konventionen mellem Spanien og Forbundsrepublikken Tyskland om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og retsforlig og officielt bekræftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Bonn den 14 November 1983 R.,
– Konventionen mellem Østrig og Spanien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, retsforlig og eksigible officielt bekræftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Wien den 17 Februar 1984 R.,
– Konventionen mellem Finland og Østrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, undertegnet i Wien den 17 November 1986 R.,
– Aftale mellem Belgien, Holland og Luxembourg om retternes kompetence, Konkurs, Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, voldgiftskendelser og officielt, undertegnet i Bruxelles den 24 November 1961 R., den, som i kraft,
Artikel 70
1. Konventioner og aftaler, der er omhandlet i artikel. 69 forbliver i kraft med hensyn til spørgsmål, som ikke finder anvendelse i denne forordning.
2. De skal fortsætte i kraft for givne domme og dokumenter, der officielt er udarbejdet eller før ikrafttrædelsen af denne forordnings.
Artikel 71
1. Denne forordning berører ikke konventioner, som medlemsstaterne er parter, og som i forhold til særlige områder, regler for retternes kompetence, anerkendelse eller fuldbyrdelse af retsafgørelser.
2. For at sikre en ensartet fortolkning anvendes stk. 1 skal anvendes som følger:
en) Denne forordning udelukker ikke,, , at retten i en medlemsstat, der er part konvention vedrørende et særligt område, udøver kompetence i konventionen, og er også, hvis sagsøgte har bopæl i en medlemsstat, som ikke er part i denne konvention. Under alle omstændigheder, er retten til at anvende artikel. 26 denne forordning;
b) dom afsagt i en medlemsstat af en domstol, som har støttet sin kompetence på den konvention vedrørende et særligt område, anerkendes og fuldbyrdes i andre medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning.
Hvis en medlemsstat af oprindelse og medlemsstaterne er parter i konventionen om en bestemt sag, der regulerer betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, anvendes disse betingelser. Under alle omstændigheder kan anvendes i denne forordning for proceduren for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.
Artikel 72
Denne forordning berører ikke aftaler, hvorefter medlemsstaterne før ikrafttrædelsen af denne forordning, som begås i overensstemmelse med artikel. 59 Bruxelles-konventionen, til ikke at anerkende domme afsagt af retterne i den stat, er part i denne konvention, mod bopæl tiltalte eller sædvanligt opholdssted i et tredjeland, Hvis der i tilfælde omhandlet i artikel. 4 nævnte konvention kan kun udstedes på grundlag af kompetencen i henhold til artikel. 3 afsnit. 2 nævnte konvention.
ROZDZIAŁ VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 73
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg senest fem år efter ikrafttrædelsen af denne rapport om anvendelsen. Om nødvendigt, kan Kommissionen tillægger denne rapport forslag til tilpasninger af denne forordning.
Artikel 74
1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, på grundlag af hvilke ændrede listerne i bilag I-IV. Kommissionen justerer de forskellige redskaber.
2. Opdateringer og tekniske tilpasninger af formularerne i bilag V og VI vil blive gennemført i overensstemmelse med rådgivningsproceduren proceduren i artikel. 75 afsnit. 2.
Artikel 75
1. Kommissionen vil blive bistået af.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel. 3 Jeg 7 Afgørelse 1999/468/EF.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 76
Denne forordning træder i kraft den 1 markere 2002 r.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne, overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Bruxelles, om 22 December 2000 r.
For Rådet
C. Pierret
Formand
[1] Dz.U. C 376 af 28.12.1999, st. 1.
[2] Udtalelse om 21 September 2000 r. (offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).
[3] Dz.U. C 117 af 26.4.2000, st. 6.
[4] Dz.U. Den 299 af 31.12.1972, st. 32.Dz.U. Den 304 af 30.10.1978, st. 1.Dz.U. Den 388 af 31.12.1982, st. 1.Dz.U. Den 285 af 3.10.1989, st. 1.Dz.U. C 15 af 15.1.1997, st. 1.Se konsolideret udgave i EFT. C 27 af 26.1.1998, st. 1.
[5] Dz.U. Den 204 af 2.8.1975, st. 28.Dz.U. Den 304 af 30.10.1978, st. 1.Dz.U. Den 388 af 31.12.1982, st. 1.Dz.U. Den 285 af 3.10.1989, st. 1.Dz.U. C 15 af 15.1.1997, st. 1.Se konsolideret udgave i EFT. C 27 af 26.1.1998, st. 28.
[6] Dz.U. Den 184 af 17.7.1999, st. 23.
[7] Dz.U. Den 228 af 16.8.1973, st. 3. Senest ændret ved direktiv 2000/26/EF af Europa-Parlamentets og Rådets (Dz.U. Den 181 af 20.7.2000, st. 65).
[8] Dz.U. Den 172 af 4.7.1988, st. 1. Senest ændret ved direktiv 2000/26/EF.
[9] Dz.U. Den 330 af 29.11.1990, st. 44.
[10] Dz.U. Den 160 af 30.6.2000, st. 37.
————————————————–
BILAG I
De kompetenceregler, der er fastsat i artikel. 3 afsnit. 2 I Kunst. 4 afsnit. 2
Regler for kompetence, som omhandlet i artikel. 3 afsnit. 2 I Kunst. 4 afsnit. 2 Følgende regler:
– i Belgien: kunst. 15 Civil Code (Civil Code / civillovbog) oraz kunst. 638 Retsplejelov (Kode judiciaire / retsplejelovens);
– i Tyskland: kunst. 23 Retsplejelov (Retsplejelov);
– i Grækenland: kunst. 40 Retsplejelov (Polar retsplejelov);
– i Frankrig: kunst. 14 Jeg 15 Civil Code (Code civil);
– i Irland: bestemmelserne om kompetence i medfør af tjeneste for sagsøgte af det indledende processkrift der midlertidigt opholder sig i Irland;
– i Italien: kunst. 3 Jeg 4 Law 218 af 31 Maj 1995 R.;
– i Luxembourg: kunst. 14 Jeg 15 Civil Code (Code civil);
– i Holland: kunst. 126 afsnit. 3 I Kunst. 127 Retsplejelov (Retsplejelov);
– i Østrig: kunst. 99 Loven om retternes kompetence (Jurisdiktionsnorm);
– i Portugal: kunst. 65 og 65A i retsplejeloven (Retsplejelov) oraz kunst. 11 Labor Code (Arbejde retsplejelov);
– i Finland: afsnit 10 afsnit 1 afsnit. 1 Den anden sætning, tredje og fjerde kodeks for Retligt (Code of Civil / retsplejelovens);
– i Sverige: afsnit 10 kunst. 3 afsnit. 1 første punktum, Code of Judicial (Code of Judicial);
– i Storbritannien: regler for kompetence i henhold til:
en) forkyndes for sagsøgte af det indledende processkrift der midlertidigt opholder sig i Storbritannien;
b) eksistensen af sagsøgtes ejendom i England; eller
c) beslaglæggelse af sagsøger af ejendom i Storbritannien.
————————————————–
BILAG II
Anmodninger i henhold til artikel. 39 indgives til følgende retter eller andre kompetente myndigheder:
– i Belgien -
eller
,”
eller
,”
– i Tyskland - præsidenten for den afdeling
,
– i Grækenland -
,
– i Spanien -
,
– i Frankrig - retsformanden
,
– i Irland - “High Court”,
– i Italien -
,
– Luxembourg - retsformanden
,
– ,i Holland - det retsformanden
,
– i Østrig -
,
– i Portugal -
,
– i Finland -
,
– i Sverige -
,
– i Storbritannien:
en) w Anglii inden for turisme - “High Court of Justice” eller, i tilfælde af en vedligeholdelses, “Magistrates’ Domstolen” gennem “Secretary of State”
b) i Skotland - “Court of Session” eller, i tilfælde af en vedligeholdelses, “Sheriff Court” gennem “Secretary of State”;
c) i Nordirland - “High Court of Justice” eller, i tilfælde af en vedligeholdelses, “Magistrates Court” gennem “Secretary of State”
d) i Gibraltar “Supreme Court of Gibraltar” eller, i tilfælde af en vedligeholdelses, gøre “Magistrates Court” gennem “Attorney General of Gibraltar.”
————————————————–
BILAG III
De retssager i henhold til artikel. 43 afsnit. 2 indgives til følgende retter i medlemsstaterne:
– i Belgien:
en) for appel af sagsøgte “domsretten” eller “Retten i Første Instans”, eller “District Court”,
b) for appel af sagsøgeren - “Court of Appeal” eller “Court of Appeal”,
– i Forbundsrepublikken Tyskland - “Court of Appeal”,
– i Grækenland - “Court of Appeal”,
– i Spanien - “Provincial Court”,
– i Frankrig - “Court of Appeal”,
– i Irland - “High Court”,
– i Italien - “Court of Appeal”,
– i Luxembourg - “Superior Court of Justice” som en appel i civile sager,
– i Holland:
en) for sagsøgte - “byretten”,
b) for ansøgeren - “domstol”,
– i Østrig - “District Court”,
– i Portugal - “Court of Appeal”,
– i Finland - “Court of Appeal / Court of Appeal”,
– i Sverige - “Svea Court of Appeal”,
– i Storbritannien:
en) w Anglii inden for turisme - “High Court of Justice” eller, i tilfælde af en vedligeholdelses, “Magistrates Court”;
b) i Skotland - “Court of Session” eller, i tilfælde af en vedligeholdelses, “Sheriff Court”;
c) i Nordirland - “High Court of Justice” eller, i tilfælde af en vedligeholdelses, “Magistrates Court”;
d) i Gibraltar - “Supreme Court of Gibraltar” eller, i tilfælde af en vedligeholdelses, “Magistrates Court”
————————————————–
BILAG IV
I overensstemmelse med artikel. 44 kan anlægges følgende midler:
– i Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luksemburgu i w Niderlandach - skarga kasacyjna,
– i Tyskland - “Appel”,
– i Irland - en appel vedrørende et retligt spørgsmål til “Højesteret”;
– i Østrig - “Revisionsrekurs”,
– i Portugal - en appel om retsspørgsmål,
– i Finland - en appel til “Højesteret / Sidstnævnte tog”,
– i Sverige - en appel til “Højesteret”,
– i England - kun en appel om retsspørgsmål.
————————————————–
BILAG V
Certifikat i overensstemmelse med artikel. 54 Jeg 58 Forordning om retsafgørelser og retsforlig
(Polsk, Polsk, Polsk, Polsk, ... )
1. Hjemlandet
2. Den domstol eller anden kompetent myndighed, har udstedt dette certifikat
2.1 Navn
2.2 Adresse
2.3 Tlf. / Fax / e-mail
3. Domstolen, der har leveret den dom / der har godkendt retsforliget [1]
3.1 Den ret
3.2 Af retten
4. Dommen / retsforliget [2]
4.1 Data
4.2 Sagsnummer
4.3 Parterne i dommen / retsforliget [3]
4.3.1 Navn(-en) sagsøger(-at)
4.3.2 Navn(-en) sagsøgt(-s)
4.3.3 Alternativt navn(-en) andre(-s) den(-)
4.4 Dato for forkyndelse af det indledende processkrift, hvis afgørelsen blev truffet i sagen, , hvor sagsøgte ikke er i udebleven
4.5 Tekst af dommen / retsforliget [4] Knyttet til dette certifikat
5. Navne på partier, har fået retshjælp
Dommen / retsforliget [5] er muligt(-en) Hjemlandet (kunst. 38 Jeg 58 Forordning) mod:
Navn:
Udfærdiget i ... , data ...
Underskrift og / eller stempel på forretningsrejse ...
[1] Overstreges.
[2] Overstreges.
[3] Overstreges.
[4] Overstreges.
[5] Overstreges.
————————————————–
BILAG VI
Certifikat i overensstemmelse med artikel. 57 afsnit. 4 Forordning om officielle dokumenter
(Polsk, Polsk, Polsk, Polsk, ...)
1. Hjemlandet
2. Den kompetente myndighed, har udstedt dette certifikat
2.1 Navn
2.2 Adresse
2.3 Tlf. / Fax / e-mail
3. Den kompetente myndighed, der udstedte den autentiske
3.1 Organ, der deltog i udarbejdelsen af instrumentet (eventuelt)
3.1.1 Navn og betegnelse
3.1.2 Hoved legeme
3.2 Organ, der registreret et officielt dokument (eventuelt)
3.2.1 Type myndighed
3.2.2 Hoved legeme
4. Den autentiske
4.1 Udpegning af dokumentet
4.2 Data
4.2.1 fremstilling af dokumentet
4.2.2 hvis forskellig: registreringsdokumentet
4.3 Sagsnummer
4.4 Parterne i instrumentet
4.4.1 Navn på kreditor
4.4.2 Navnet på debitor
5. Tekst af gennemførlige forpligtelser knyttet til dette certifikat
Det officielt bekræftede dokument er eksigibelt i domsstaten mod skyldneren (kunst. 57 afsnit. 1 Forordning)
Udfærdiget i ..., data ...
Underskrift og / eller stempel på forretningsrejse ...
